Status message

This event has expired.

Eksistens Live

Århundredets Festival inviterer til en aften fyldt med viden, underholdning og oplevelser. Du kan opleve Yoga Collective lave akroyogashow.

Where

Studenterhus Aarhus925538
Nordre Ringgade 3, Aarhus Aarhus, DK 8000
Location Map

Type of Event

  • General Event

Yoga Styles

When

Mar 5
2015
13:00 pmto16:00 pm

Price

24 €

180 kr. 120 kr. for studerende

Full Description

Traditionen tro skydes Århundredets Festival i gang med en stor åbningsfest. Tag med på en rejse i menneskets eksistens, fra universets oprindelse til morgendagens popstjerner, forførende tango og ny poetisk musik. Bevæg dig rundt mellem festens forskellige rum, der hver byder på et særskilt univers og program.

I 'Drømmeakademiet' kan du opleve lektor i religionsvidenskab Marianne Fibiger, der pirrer vores interesse for Østens mystik og drager os mod det fjerne i søgen mod balance og indsigt. Yoga Collective opfører et formidabelt show, hvor yogaens ro går i et med akrobatikkens styrke.

'Grotten for Grublerier' huser arrangementer, der borer fingeren helt ned i det at være menneske. Her kan du komme på date med skæbnen, når filosof Anders Fogh Jensen er vært for en filosofisk speeddate, der stiller spørgsmålet: Tør du gå med skæbnen?.

'Eksistens Kreative Kabinet' er festens største rum, og her kommer den menneskelige eksistens ud over scenekanten. Tango Malevaje og filosof Niels Viggo Hansen styrer slagets gang, når tangoens forførende trin overtager gulvet og publikum bydes op til dans. Folkeuniversitetet og SPOT Festival præsenterer to nærværende og poetiske koncerter, der giver publikum en unik og medrivende oplevelse. Skammens Vogn og Tidlige Armbånd går på scenen og sætter med deres følelsesmæssige indsigt og uformelle optræden fokus på menneskets eksistens på en anderledes og skæv måde.

Træd ind i 'Laboratoriet for Big Bang' og få perspektiv på livet, når atomfysiker Ulrik Uggerhøj fortæller om universet, professor i sexologi Christian Graugaard zoomer ind på det seksuelle menneske, og robotingenøren Jørgen Christian Larsen giver sit bud på robotters indvirkning på menneskets eksistens.

Festen kulminerer, når Aarhus Universitets Fysikshow og Det Jyske Musikkonservatoriums slagtøjslinje går på scenen i et spektakulært show skabt til aftenen, hvor viden og kunst bliver til ild, farver og et BIG BANG!